Specialundervisning

Specialundervisning

Specialundervisning på Rynkeby Friskole
Rynkeby Friskole er certificeret som en fri grundskole med en særlig undervisningsprofil. Dette betyder i praksis, at vi kan dokumentere en undervisning af ekstraordinær høj kvalitet, hvorfor vi får tildelt ekstra ressourcer til opgaven.

Hvert år skriver stamlærerne en indstilling i tæt samarbejde med skolens psykolog, hvor der søges om minimum 12 støttetimer til de elever, der vurderes til at have behov for dette. Ansøgningen/indstillingen godkendes af PPR Kerteminde og skoleleder, inden støttetimerne iværksættes.

Praksis:

I en del timer undervises SPS-elever på mindre hold. Grunden til dette er, at mange af vores SPS-elever ikke trives i store grupper, og indlæring derfor vanskeliggøres betydeligt.

Vi kan erfaringsmæssigt se, at vores SPS-elever har et meget stort behov for at spejle sig i deres andre klassekammerater, og derfor foregår noget af undervisningen også i den samlede klasse.

Det er hovedsageligt i dansk og matematik, at vi har holddeling. Vi differentierer både i undervisningen og mht. hjemmearbejdet, således at hver elev arbejder med fagligt stof, som er præcist målrettet dem.

Herudover tilbyder vores kompetenceteam målrettede faglige kurser, hvor SPS-eleverne er på meget små hold (mellem 1 og 4 elever). I dansk tilbyder vi VAKS kursus (Vælg AfKodningsStategi), hvor elever med dyslektiske vanskeligheder lærer fem forskellige ordlæsestrategier. I matematik tilbyder vi TIM kurser (Tidlig Indsats i Matematik) og RoS kurser (Regning, observation og Strategiudvikling), hvor SU-eleverne får en målrettet og intensiv undervisning.

SPS-eleverne har individuelle behov. Vi tilrettelægger en skolehverdag, hvor vi tilgodeser hvert enkelt SPS-elevs behov/udfordringer fagligt, personligt og socialt. Nedenstående er en konkret liste over, hvad det er vi samlet set gør for SPS-eleverne:

Desuden samarbejde og sparring med de professionelle instanser: